Nyheder 2016

12. december 2016:
Medlemslisten er nu opdateret.

28. november 2016:
VIGTIGE DATOER i 2017
På bestyrelsesmødet 23. november 2016 aftaltes følgende datoer:
Generalforsamling 2016 afholdes onsdag den 25. januar 2017.
I lighed med i år afholdes Fastelavn også i 2017, denne gang søndag den 26. februar 2017.
Sommerfesten
afholdes lørdag den 19. august 2017.
Generalforsamling 2017 forventes afholdt onsdag den 22. november 2017.

27. november 2016:
Generalforsamling 2016 (2)
Indkaldelse til Generalforsamling 2016 samt regnskabet for 2015-2016 er nu blevet husstandsomdelt.
Generalforsamling 2016 finder sted onsdag den 25. januar 2017; tid og sted meddeles senere.

31. oktober 2016:
Generalforsamling 2016 (1)
Foreningens kasserer arbejder i skrivende stund med at få regnskabet på plads hvorfor bestyrelsens og revisionens godkendelse endnu ikke foreligger.
Da der fortsat er usikkerhed omkring hvornår der kan sættes punktum for processen har bestyrelsen valgt at udsætte årets generalforsamling til afholdelse inden udgangen af januar 2017.
Bestyrelsen er bekendt med, at den årlige ordinære generalforsamling skal afholdes inden udgangen af november måned og at indkaldelse til samme skal ske senest ved udgangen af oktober samme år. Bestyrelsen beklager derfor forløbet.

12. august 2016:
VIGTIGE DATOER
På bestyrelsesmødet 10. august 2016 aftaltes følgende datoer:
Sommerfesten afholdes IKKE i 2016 men først næste år helt præcist
lørdag den 19. august 2017.
Førstkommende bestyrelsesmøde finder sted tirsdag den 4. oktober 2016.
Generalforsamling 2016 forventes afholdt onsdag den 16. november 2016.

22. marts 2016:
ROTTER.
Da flere parceller har haft besøg af rotter (desværre også indendørs), opfordres alle medlemmer at undgå at fodre fugle og/eller husdyr på en sådan måde at foderet bliver tilgængeligt for rotter og mus. Hvis nogen observerer rotter på sin ejendom er det lovpligtigt at kontakte kommunen som vil sørge for at der bliver sat fælder op. Hvis man ser er rotte, så er det muligt at den har gravet sig ud fra et kloakrør. Vær derfor specielt opmærksom på eventuelle huller i græsplanen eller flisebelægningen i nærheden af kloakbrønde og/eller fedtbrønde udenfor køkkenet. Observeres der huller bør man også kontakte kommunen, plus man bør få et kloakfirma til at undersøge om der er utætheder i kloakrørene. Kloakrørene som ligger på egen grund er husejerens eget ansvar. Bestyrelsen anbefaler alle at have en udvidet rørskade-forsikring som normalt dækker alle skjulte rør, inkl. kloakrør. (Husk at læse det med ”småt” da betingelserne ikke nødvendigvis er de samme hos alle forsikringsselskaber).

29. februar 2016:
EL I JORDEN.
Kommunen har som bekendt, i fm. el-arbejder, gravet i vores græsrabatter. Kommunens tekniske forvaltning v/John Plank meddeler, at kommunens folk i løbet af maj 2016 vil retablere rabatterne.

13. februar 2016:
FOTOS.
Så er billederne fra Sommerfesten 2015 og Fastelavn 2016 lagt op. Såfremt I skulle sidde med yderligere billeder fra Sommerfesten 2015, så send dem gerne til formanden på formanden@taarnbyeng.dk.

10. februar 2016:

E-POST.

VIGTIGT:
Bestyrelsen forudsætter, at såfremt et medlem har meddelt foreningen en kontakt e-post adresse, så holder det respektive medlem sig orienteret om foreningens virke via foreningens hjemmeside, taarnbyeng.dk.
Bestyrelsen forpligter sig ligeledes til at holde medlemmerne orienteret om hjemmeside-nyheder af væsentlig karakter.

Ud af foreningens 33 medlemmer har i alt 21 medlemmer pt. meddelt deres respektive e-post adresse.
Bestyrelsen har derfor g.d. valgt at opfordre de resterende 12 medlemmer til at videregive deres e-post adresser til foreningen med det mål at kunne nå samtlige medlemmer hurtigt og effektivt.

8. februar 2016:
Førstkommende bestyrelsesmøde finder sted torsdag den 3. marts 2016. Evt. emner til behandling skal være bestyrelsen i hænde senest en uge før mødet.  Der henvises i øvrigt til hjemmeside-punktet Bestyrelsen\Protokol 2016.

8. februar 2016:
Fastelavns-tøndeslagningen, i går søndag den 7. februar 2016, blev en vældig succes.
Mange børn og endnu flere voksne var mødt frem til slikposer, fastelavnsboller, kaffe og cacao.
Stor tak til fam. Grimm, Ladbyvej 19, som stod for arrangementet herunder de “udendørs lokaler”.

8. februar 2016:
Der er nyt fsva. trafikdæmpning på Glamsbjergvej. Se her.

8. februar 2016 (rev.):
Der graves snart …
… København kommune er ved at opstille nye lygtepæle med energibesvarende LED-belysning og i den forbindelse overtager København al belysning på Bygrænsen.
Dette medfører, at Tårnby kommune er nødsaget til at omlægge strømføringen i vores område, hvorfor der helt eller delvist skal graves i græsrabatten på “store” ladbyvej samt på Bolbrovej overfor nr. 16-28/40-44.

8. februar 2016:
Referatet af 2015-generalforsamlingen foreligger nu i revideret udgave idet pkt. Valg til bestyrelsen var desværre faldet ud.